”Fri os for regler og bureaukrati”
Onsdag den 5. december 2007 var ungdomskulturen – som tredje og sidste debatarrangement om ungdomspolitik i København – til debat på Det Frie Gymnasium på Nørrebro. Skolens elever havde forberedt sig til dagen og kickstartede dagen med undersøgelser om de unges holdninger til bl.a. kulturhuse, graffiti og brug af nedlagte kirker.
Ikke overraskende kunne eleverne med deres PowerPoint-slides vise os tilhørere, at byens unge savner huse og frirum at udfolde sig i. Først da debatten for alvor fik luft under vingerne, blev spændingsfeltet mellem de unges ønske om deregulering og etablissementets afhængighed af en gennemskuelig formalisering dog tydeligere.
Men hvad er ungdomskultur? Og hvorfor diskuterer man overhovedet ungdomskultur – begrebet voksenkultur eksisterer jo ikke!?
Af: Jens Christian Madsen
Respekt
Panelets første taler var Pia Allerslev (V), som fra årsskiftet er Københavns nye kulturborgmester: ”København skal have et mangfoldigt kulturliv. Både mainstream og undergrunden skal tilgodeses.
Det stærke ved lige præcis ungdomskulturen er, at den sætter en dagsorden.”
Journalist Jacob Skov fremførte, at man kunne opnå en sund og nødvendig deregulering af ungdomskulturen, hvis vi borgere havde mere respekt for hinanden:”Da jeg var ung i Århus, var vi 100-150 unge, som havde fået et hus stillet til rådighed af kommunen. Kommunen bad os bare om at opføre os ordentligt, så det gjorde vi. Man ved sgu godt, hvornår man opfører sig ordentligt. På den måde bliver der plads til alle i storbyen, uden alle områder reguleres.”
Jacob stillede samtidig spørgsmål ved det sunde i at regulere modkulturen:”Hvorfor skal kulturlivet overhovedet styres? Der er nogle få institutioner, der nok har brug for nogle definerede rammer – Det Kongelige Teater, museerne mv. – men, hvorfor kan kultur ikke være ’på egen risiko’ for brugere og udøvere?”
Ikke overraskende kunne eleverne med deres PowerPoint-slides vise os tilhørere, at byens unge savner huse og frirum at udfolde sig i. Først da debatten for alvor fik luft under vingerne, blev spændingsfeltet mellem de unges ønske om deregulering og etablissementets afhængighed af en gennemskuelig formalisering dog tydeligere.
Men hvad er ungdomskultur? Og hvorfor diskuterer man overhovedet ungdomskultur – begrebet voksenkultur eksisterer jo ikke!?
Af: Jens Christian Madsen
Respekt
Panelets første taler var Pia Allerslev (V), som fra årsskiftet er Københavns nye kulturborgmester: ”København skal have et mangfoldigt kulturliv. Både mainstream og undergrunden skal tilgodeses.
Det stærke ved lige præcis ungdomskulturen er, at den sætter en dagsorden.”
Journalist Jacob Skov fremførte, at man kunne opnå en sund og nødvendig deregulering af ungdomskulturen, hvis vi borgere havde mere respekt for hinanden:”Da jeg var ung i Århus, var vi 100-150 unge, som havde fået et hus stillet til rådighed af kommunen. Kommunen bad os bare om at opføre os ordentligt, så det gjorde vi. Man ved sgu godt, hvornår man opfører sig ordentligt. På den måde bliver der plads til alle i storbyen, uden alle områder reguleres.”
Jacob stillede samtidig spørgsmål ved det sunde i at regulere modkulturen:”Hvorfor skal kulturlivet overhovedet styres? Der er nogle få institutioner, der nok har brug for nogle definerede rammer – Det Kongelige Teater, museerne mv. – men, hvorfor kan kultur ikke være ’på egen risiko’ for brugere og udøvere?”
Gør det lettere for de unge
Kristoffer Thurø fra kulturhuset Kraftwerket, som hjælper unge med at føre kulturprojekter ud i livet, lagde særlig vægt på, at det skal være nemt for de unge at søge tilskud og tilladelser: ”Ikke alle unge kan formulere sig på politikersprog. De er ikke professionelle. Det vil være en kæmpehjælp for de unge, hvis de blot kan fortælle om deres gode idé og få nogle penge i hånden, uden at de er forpligtede til at skrive hverken ansøgning eller en omfattende evalueringsrapport. Vis dem den tillid.”
Kristoffer gjorde desuden opmærksom på, at huse betyder meget: ”Ét hus er ikke nok – vi skal have mange kulturhuse, hvor de unge kan bestemme.”
Jacob Skov indskød, at hvis bare 500 unge kunne samle sig om at rive 100 kr. op af lommen hver måned, ville de have 600.000 kr. om året at drive ungdomshus for: ”Det er rigeligt! Men det betyder også, at kommunen ikke må stå og banke dem i hovedet med regler.”
Nanna Thylstrup fra V1 Gallery på Vesterbro bakkede op om vigtigheden af rum: ”Se f.eks. Turbinehallerne, hvor Det Kongelige Teater gav nye, frie rammer at skabe teater inden for. Det kom der en masse nytænkning ud af, det var et sted, der blev taget seriøs, og det var et sted, man havde lyst til at komme.”
Nanna er en del af kulturnetværket Nus Nus, som er i tæt dialog med kommunen om byens kulturelle udvikling. Hun er enig med de øvrige fra panelet om, at bureaukratiet er en hæmsko for udviklingen, og opfordrede direkte til, at man giver mere plads til at kulturprojekter både kan hitte og floppe. Men…:”Jeg savner nogle kvalificerede bud og løsningsforslag fra de unge selv.”
Kristoffer Thurø fra kulturhuset Kraftwerket, som hjælper unge med at føre kulturprojekter ud i livet, lagde særlig vægt på, at det skal være nemt for de unge at søge tilskud og tilladelser: ”Ikke alle unge kan formulere sig på politikersprog. De er ikke professionelle. Det vil være en kæmpehjælp for de unge, hvis de blot kan fortælle om deres gode idé og få nogle penge i hånden, uden at de er forpligtede til at skrive hverken ansøgning eller en omfattende evalueringsrapport. Vis dem den tillid.”
Kristoffer gjorde desuden opmærksom på, at huse betyder meget: ”Ét hus er ikke nok – vi skal have mange kulturhuse, hvor de unge kan bestemme.”
Jacob Skov indskød, at hvis bare 500 unge kunne samle sig om at rive 100 kr. op af lommen hver måned, ville de have 600.000 kr. om året at drive ungdomshus for: ”Det er rigeligt! Men det betyder også, at kommunen ikke må stå og banke dem i hovedet med regler.”
Nanna Thylstrup fra V1 Gallery på Vesterbro bakkede op om vigtigheden af rum: ”Se f.eks. Turbinehallerne, hvor Det Kongelige Teater gav nye, frie rammer at skabe teater inden for. Det kom der en masse nytænkning ud af, det var et sted, der blev taget seriøs, og det var et sted, man havde lyst til at komme.”
Nanna er en del af kulturnetværket Nus Nus, som er i tæt dialog med kommunen om byens kulturelle udvikling. Hun er enig med de øvrige fra panelet om, at bureaukratiet er en hæmsko for udviklingen, og opfordrede direkte til, at man giver mere plads til at kulturprojekter både kan hitte og floppe. Men…:”Jeg savner nogle kvalificerede bud og løsningsforslag fra de unge selv.”
Kommunens penge er borgernes penge
Pia Allerslev noterede flittigt under mødet og erklærede sig enig eller udtrykte forståelse for en stor del af de emner, der blev debatteret og problematiseret.
Dog er man i en særlig situation, når man er sat til at administrere borgernes skattekroner…”Først og fremmest må jeg understrege, at der allerede nu er mange tilbud til de unge i kommunens eksisterende huse, ” fortalte hun og uddybede, ” og jeg af alle støtter jo det frie initiativ, så ’go for it!’, hvis I sidder og har idéer og projekter. Men som kommune bliver vi nødt til at have noget at sige, når vi støtter et projekt. Det er borgernes penge, vi er sat til at administrere, så der må være et eller andet niveau af styring.”
Steffen Møller fra Yngresagen kom med et eksempel fra det virkelig liv på en let og enkel uddeling af støttekroner til de unge:”Sidste år afsatte kommunen 3 mio. kroner, som Kraftwerket administrerede uddelingen af i passende puljer. De unge kunne så at sige træde ind fra gaden og fortælle om deres projekt på deres måde og få nogle penge til at komme i gang for. Enkelt og effektivt. For meget indblanding fra kommunen dræber dynamikken..”
Samtidig var Steffen enig med Pia Allerslev i, at der eksisterer mange tilbud allerede. Han opfordrede til mere oplysning om de eksisterende tilbud og muligheder fra kommunens side.Pia Allerslev var meget positivt indstillet over for at have en permanent pulje til uddeling under en mere fri form.
Pia Allerslev noterede flittigt under mødet og erklærede sig enig eller udtrykte forståelse for en stor del af de emner, der blev debatteret og problematiseret.
Dog er man i en særlig situation, når man er sat til at administrere borgernes skattekroner…”Først og fremmest må jeg understrege, at der allerede nu er mange tilbud til de unge i kommunens eksisterende huse, ” fortalte hun og uddybede, ” og jeg af alle støtter jo det frie initiativ, så ’go for it!’, hvis I sidder og har idéer og projekter. Men som kommune bliver vi nødt til at have noget at sige, når vi støtter et projekt. Det er borgernes penge, vi er sat til at administrere, så der må være et eller andet niveau af styring.”
Steffen Møller fra Yngresagen kom med et eksempel fra det virkelig liv på en let og enkel uddeling af støttekroner til de unge:”Sidste år afsatte kommunen 3 mio. kroner, som Kraftwerket administrerede uddelingen af i passende puljer. De unge kunne så at sige træde ind fra gaden og fortælle om deres projekt på deres måde og få nogle penge til at komme i gang for. Enkelt og effektivt. For meget indblanding fra kommunen dræber dynamikken..”
Samtidig var Steffen enig med Pia Allerslev i, at der eksisterer mange tilbud allerede. Han opfordrede til mere oplysning om de eksisterende tilbud og muligheder fra kommunens side.Pia Allerslev var meget positivt indstillet over for at have en permanent pulje til uddeling under en mere fri form.
Ungdomskultur er modkultur
Både fra salen og fra enkelte i panelet blev der skudt med skarpt på den såkaldte café latte-kultur og pænhed, de mener, har sneget sig ind i gadebilledet.
Nanna Thylstrup satte et andet perspektiv på det emne: ”Det må da være det rene paradis for jer unge! Café latte-kulturen skal jo skabe modkultur. Hvis ungdomskultur er noget, er det jo netop modkultur, der giver vækst ude i alle hjørnerne, hvor mainstreamkulturen ikke kommer. Husk samtidig på, at politikerne er nok de sidste, der får at vide, hvad der rør sig under overfladen! Det er jer, der må gøre noget.”
Eller som Jacob Skov formulerede det: ”Modkultur er fantastisk. For de unge handler det om at tage hele teenageværelset ud i gadebilledet og fyre den af – og så er det værste, der kan ske, at de voksne ikke bliver sure!”
Både fra salen og fra enkelte i panelet blev der skudt med skarpt på den såkaldte café latte-kultur og pænhed, de mener, har sneget sig ind i gadebilledet.
Nanna Thylstrup satte et andet perspektiv på det emne: ”Det må da være det rene paradis for jer unge! Café latte-kulturen skal jo skabe modkultur. Hvis ungdomskultur er noget, er det jo netop modkultur, der giver vækst ude i alle hjørnerne, hvor mainstreamkulturen ikke kommer. Husk samtidig på, at politikerne er nok de sidste, der får at vide, hvad der rør sig under overfladen! Det er jer, der må gøre noget.”
Eller som Jacob Skov formulerede det: ”Modkultur er fantastisk. For de unge handler det om at tage hele teenageværelset ud i gadebilledet og fyre den af – og så er det værste, der kan ske, at de voksne ikke bliver sure!”