onsdag den 28. november 2007

Operation Hjernestorm





Der er andre, der er i gang med at gøre noget for ungdomskulturen i københavn.

Operation Hjernestorm
Operation Hjernestorm har til formål at skabe grundlag for en langsigtet og visionær ungdomspolitik i København. En række arrangementer i november 2007 og en festival i februar 2008 skal skabe rammen for en genstart af ungdomspolitikken i København og rum for dialog mellem bystyret og kommunens unge.
Der er i løbet af de senere år blevet udarbejdet flere politiske dokumenter, der omhandler hvordan et godt ungdomsliv ser ud i København. Der er blandt andet blevet udarbejdet en kulturpolitisk redegørelse og der er en børne/unge politik undervejs. Begge indeholder som vi ser det en række glimrende visioner for København som en by hvor unge får inflydelse på politikken og bliver lyttet til - det er disse visioner vi arbejder for at realisere.

Sidst, men ikke mindst er der lige blevet afsat en pulje til alternativ ungdomskultur i København og det er super. Det vigtigste er dog som vi ser det ikke pengene, men at er etableres en dialog om ungdomspolitikken i København, hvor byens unge tages seriøst. Puljen er i det perspektiv en god start og ud fra udspillet håber vi som sagt at kunne være med til at genstarte ungdomspolitikken.


Reportage fra mødet om Unge og Bolig

De unge vil bygge og bo i byen

Mandag den 19. november var Rytmisk Center i samarbejde med Produktionsskolen k.u.b.a og Den Rytmisk Daghøjskole værter for dialogmøde på Dansk Arkitektur Center om de unges muligheder for at bo og leve i København. Debatpanelet bestod af i alt syv fagfolk, brugere, interesseorganisationer og – ikke mindst – områdets ansvarlige borgmester Klaus Bondam, som således fik fejret sin 44-års fødselsdag i selskab med godt 100 veloplagte unge fra byen, som lyttede og deltog i debatten. Det med borgmesterens alder vender vi tilbage til. Som introduktion til debatten, præsenterede projektleder ved Copenhagen X Solveig Nielsen de seneste arkitektoniske tanker og projekter i København. Samtidig gav hun debattørerne madding til diskussionen med en række hvad-nu-hvis-spørgsmål. ”Hvad nu hvis de unge er de trøffelsvin, der finder alt det gode i byen, som ingen andre ser?”, lød hendes polemiske punktum for den inspirerende præsentation.

”Ungdomsboliger skal være billige”

Allerede i første del af debatten begyndte der at tegne sig et billede af, hvad de unge har af forventninger til en ungdomsbolig i byen. Og hvad arkitekter og politikere gør for at honorere de unges ønsker.

Første indlæg fra publikum var utvetydigt: ”En ungdomsbolig skal være billig, og samtidig vil vi gerne selv kunne sætte præg på vores hjem og nærmiljø.”

Arkitekt Niels Andersen fra Krydsrum gjorde opmærksom på, at der er mange forskellige typer unge, og man skal passe på med at definere ungdomskulturen for snævert, når man byplanlægger. ”Som arkitekter ved vi desuden, at der skal være nogle rammer eller elementer i et nærmiljø, som fungerer som igangsætter for en bevægelse. Det er en illusion, at man kan give en byggetomt fri og så tro, der vokser noget stærkt ud af det,” påpegede Niels Andersen og brugte Havnebadet på Islands Brygge som eksempel, ”man har jo altid kunne hoppe i havnen og tage sig en dukkert. Men der skulle blot nogle helt enkle faciliteter til, for at der blev skabt et fedt miljø omkring det.

”Klaus Bondam måtte påpege, at billige boliger ikke er et isoleret ungdomsproblem: ”Det er desværre ikke så enkelt, som vi troede, at bygge billige boliger til alle, som Ritt og jeg lovede. F.eks. er det ulovligt at sælge byggegrunde under markedspris – så staten banker os i hovedet, hver gang vi forsøger med initiativerne.”

En dynamisk by har flere centre

Et gennemgående tema i diskussionen var ønsket om at bo midt i byen – brokvarterne, city, bryggen mv. – og det bitre ved at lande i en 2-værelses i Brønshøj, når man, som den studerende Tore Gynther, nu endelig var flyttet fra forstaden til storbyen.

Som panelets alderspræsident måtte Bondam sætte debatten i et historisk perspektiv: ”Da jeg kom til byen i 1983, var Islands Brygge et industriområde, der lå langt ude for byen, og brokvarterne var kun steder, man boede. Man gik i byen inde i city. Tænk på, at ydre Valby er ved at blive det nye Vesterbro! Og at du kan komme fra Vanløse til Kgs. Nytorv på 8 minutter med Metroen. Jeg tror, vi alle skal til at vænne os til, at København er ved at blive en stor by med mange centrumer. Måske bliver Brønshøj Københavns Williamsburg (hip bydel i Brooklyn, New York, red.), hvis det er der, alle I unge søger til?”

Ny generation af selvbyggere?

Nikolaj Brygge fra Selskabet Organiseret Adgang satte byens mange tomme og ubrugte bygninger på dagsordenen, hvilket afslørede de unge tilhørers lyst til selv at gå til hånde.

”Kunne man ikke forestille sig en form for lovlig slumstorm, ” som én formulerede det, mens andre mere konkret gjorde opmærksom på, at der er en stor interesse blandt de unge for selv at bygge, indrette sig, knokle for projektet… ”Vi vil gerne!”, var den fælles appel.

Igen måtte Bondam afvæbne med virkelighedens verden af regulativer og cirkulærer: ”Uanset hvor sympatisk jeres ønske og idéer er, er det ikke så enkelt. At bygge er meget kompliceret, og der skal være styr på og tages ansvar for helt basale ting som f.eks. brandsikkerhed.

”Det satte dog ikke en stopper for flere indlæg fra tilhørerne om ønsket om at deltage i processen og – i det mindste – være med til at forme nærmiljøet og byrummet.

Alle vil bo i byen

Det blev desuden tematiseret, at København har været igennem en succesfuld forvandling de seneste mange år. Hvor det tidligere var upopulært at bo i byen efter endt studietid, bliver flere og flere boende.

Niels Valdemar Winding fra interesseorganisationen Yngre Sagen gjorde samtidig opmærksom på, at der over de næste 10 år vil flytte op til 70.000 unge til byen.

Samlet set er der et gigantisk pres på den københavnske boligmasse. ”Har byen ganske enkelt sejret ad helvede til?”, som ordstyrer Svende (Claus Svendsen) spurgte ud i rummet.

”Vi bliver nødt til at tænke nyt, i nye boformer og bygninger,” konstaterede Klaus Bondam, og uddybede ”vi må bygge i højden. Og 160 m2-lejlighederne med samtalekøkken – deres tid er nok ved at være forbi. Vi skal, som i alle andre moderne storbyer, til at vænne os til at bo mindre. Ikke mindst fordi vi også er begyndt at brugen byen mere og på en anden måde end tidligere.”

Arkitekt Niels Andersen bød ind med endnu mere radikale forslag: ”På Krydsrum leger vi med tanken om transportable boliger, man f.eks. kan hænge på bygningsfacader. Eller hvorfor ikke bo i celler i forbindelse med et samlende værested?”

Mere debat

…Efter to timers intensiv debat, kun afbrudt af en performance ved gruppen A-Kompagniet, som tog dagens emne under kærlig behandling, kunne Svende på vegne af Rytmisk Center runde dagen af.Hermed er ungdomspolitikken ikke lagt på hylden.

Allerede tirsdag den 27. november kl. 14.00 går det løs igen. Denne gang på Det Frie Gymnasium, hvor temaet er uddannelse.

Det sidste debatmøde er torsdag den 5. december kl.14.00 ligeledes på Det Frie Gymnasium, hvor temaet er kultur.

tirsdag den 20. november 2007

Paneldeltagere

Uddannelse

Tirsdag den 27. november 2007 kl. 14.00 -17.00
Det Frie Gymnasium
Møllegade 262200 København N

Hvorfor arbejder næsten 20 % af alle unge i København som ufaglærte og hvorfor er de ikke i uddannelse og hvad kan vi gøre for at få dem i gang? Findes der alternativer til det formelle uddannelsessystem?

Panel
Lars Rasmussen, Socialdemokraterne
Leif Pedersen, Center for Vejledning
Mette Pless, CEFU
Mette Trier Henten, Ung københavner
Piet Gitz-Johansen, Ung københavner
Morten Elbæk, ArtlabNiels Valdemar Vinding, Yngresagen

Kultur

Onsdag den 5. december 2007 kl. 14.00 -17.00
Det Frie Gymnasium Møllegade 262200 København N

Københavns Kommune har en erklæret strategi om at gøre København til en kreativ metropol. Det har til formål at sætte skub i byens vækst og placere den på landkortet som et attraktivt sted for borgere og virksomheder.

København er fyldt med kreative unge. Unge som laver musik, maler, fotograferer, spiller teater og meget, meget mere. De udgør det kreative vækstlag, men ofte har dette vækstlag ingen steder at gå hen.

PanelPia Allerslev, Venstre
Jacob Skov, Journalist
Jan Danebod, Kunstner
Kristoffer Thurø, Kraftwerk
Rune Bjerre, Fifty Foot Spiders
Jesper Elg, V1 Gallery
Steffen Møller, Yngresagen

mandag den 19. november 2007

Spørgsmål til de tre paneler

De føkgende spørgsmål er fremsendt til panelerne inden møderne:

Bolig:

- Hvorfor, hvis overhovedet, er det nødvendigt, at København kan rumme unge mennesker?

- Hvordan får vi sikret en mere rummelig boligmasse, hvor der faktisk er plads til de unge også?
- Er det fx nødvendigt med større variation i boformer?

- Handler ungdomspolitik på boligområdet også om arkitektoniske alternativer?

- Hvordan får vi de unge inddraget i defineringen af Københavns boligpolitik?

Uddannelse:

- En stor del af de unge i København fuldfører ikke en ungdomsuddannelse. Er uddannelsesmulighederne simpelthen utidssvarende og for snævre til storbyens unge?

- Har København råd til, at de unge prioriterer erhvervsarbejde frem for uddannelse? Hvordan får vi den skjulte reserve til ”uddannelsestruget”?

- Er det uddannelsessystemet eller de unge, den er gal med?

- Hvordan får vi de unge inddraget i defineringen af Københavns uddannelsespolitik?

Kultur:

- Er København blevet for mainstream og for kedelig (en provinsby i Byen)?

- Hvordan bliver en storby overhovedet kulturel rummelig, så også forskellige ungdomskulturer kan indeholdes?

- Hvordan sikres kreativitetens, den kulturelle innovations, de subkulturelle miljøers fortsatte eksistens i København? Hvilke initiativer skal tages?

- Hvordan får vi de unge inddraget i defineringen af Københavns kulturpolitik?

torsdag den 11. oktober 2007

Har København brug for en samlet ungdomspolitik

Tre debatmøder/brainstorms/workshops med fokus på boliger, uddannelse og kultur.

Mød politikere, eksperter og unge praktikere i samarbejde og ideudvikling.

Bolig
Dansk Arkitektur Center - Mandag d. 19. november 2007 kl. 15.00 -17.00Hvordan indretter man en hovedstad med plads til de unge. Findes der alternative måder at bo på end kollegier og Far, Mor og Børn. Kan der skabes miljøer der sammenfletter bolig, erhverv, uddannelse og byliv?

Uddannelse
Det Frie Gymnasium - 27. november 2007 kl. 14.00 -17.00
I Københavns Kommune arbejder 20 % af alle unge mellem 18-25 år i ufaglærte jobs og er ikke i uddannelse. På teknisk skole er effekten på visse kreative linjer helt nede på 4 %.
Hvad kan vi gøre for at få flere i uddannelse? Findes der alternativer til det formelle uddannelsessystem?

Kultur
Det Frie Gymnasium - d. 5. december 2007 kl. 14.00 -17.00
København har en erklæret strategi om at gøre København til en kreativ metropol. Det har til formål at sætte skub i byens vækst og placere den på landkortet som et attraktivt sted for borgere og virksomheder. København er fyldt med kreative unge. Unge som laver musik, maler, fotograferer, spiller teater og meget, meget mere. De udgør det kreative vækstlag, men ofte har dette vækstlag ingen steder at gå hen.

Dialogmøderne er også et forsøg på at få unge engageret i demokrati og deltage aktivt i at få indflydelse på deres by. Hvordan indretter vi hovedstaden, så de unge kan være med til at spille en aktiv skabende rolle?

Denne dialogmøderække skal gerne munde ud i nogle gode ideer, som både de unge og politikerne kan tage med hjem og arbejde videre med.

Med venlig hilsen

Birgitte Koch og Thomas Seest (Produktionsskolen Kuba)

Torben Engberg (Rytmisk Center)
Jakob Olsen (Den Rytmiske Daghøjskole)