Reportage fra mødet om unge og kultur

”Fri os for regler og bureaukrati”

Onsdag den 5. december 2007 var ungdomskulturen – som tredje og sidste debatarrangement om ungdomspolitik i København – til debat på Det Frie Gymnasium på Nørrebro. Skolens elever havde forberedt sig til dagen og kickstartede dagen med undersøgelser om de unges holdninger til bl.a. kulturhuse, graffiti og brug af nedlagte kirker.
Ikke overraskende kunne eleverne med deres PowerPoint-slides vise os tilhørere, at byens unge savner huse og frirum at udfolde sig i. Først da debatten for alvor fik luft under vingerne, blev spændingsfeltet mellem de unges ønske om deregulering og etablissementets afhængighed af en gennemskuelig formalisering dog tydeligere.
Men hvad er ungdomskultur? Og hvorfor diskuterer man overhovedet ungdomskultur – begrebet voksenkultur eksisterer jo ikke!?

Af: Jens Christian Madsen

Respekt
Panelets første taler var Pia Allerslev (V), som fra årsskiftet er Københavns nye kulturborgmester: ”København skal have et mangfoldigt kulturliv. Både mainstream og undergrunden skal tilgodeses.
Det stærke ved lige præcis ungdomskulturen er, at den sætter en dagsorden.”
Journalist Jacob Skov fremførte, at man kunne opnå en sund og nødvendig deregulering af ungdomskulturen, hvis vi borgere havde mere respekt for hinanden:”Da jeg var ung i Århus, var vi 100-150 unge, som havde fået et hus stillet til rådighed af kommunen. Kommunen bad os bare om at opføre os ordentligt, så det gjorde vi. Man ved sgu godt, hvornår man opfører sig ordentligt. På den måde bliver der plads til alle i storbyen, uden alle områder reguleres.”
Jacob stillede samtidig spørgsmål ved det sunde i at regulere modkulturen:”Hvorfor skal kulturlivet overhovedet styres? Der er nogle få institutioner, der nok har brug for nogle definerede rammer – Det Kongelige Teater, museerne mv. – men, hvorfor kan kultur ikke være ’på egen risiko’ for brugere og udøvere?”

Gør det lettere for de unge

Kristoffer Thurø fra kulturhuset Kraftwerket, som hjælper unge med at føre kulturprojekter ud i livet, lagde særlig vægt på, at det skal være nemt for de unge at søge tilskud og tilladelser: ”Ikke alle unge kan formulere sig på politikersprog. De er ikke professionelle. Det vil være en kæmpehjælp for de unge, hvis de blot kan fortælle om deres gode idé og få nogle penge i hånden, uden at de er forpligtede til at skrive hverken ansøgning eller en omfattende evalueringsrapport. Vis dem den tillid.”
Kristoffer gjorde desuden opmærksom på, at huse betyder meget: ”Ét hus er ikke nok – vi skal have mange kulturhuse, hvor de unge kan bestemme.”
Jacob Skov indskød, at hvis bare 500 unge kunne samle sig om at rive 100 kr. op af lommen hver måned, ville de have 600.000 kr. om året at drive ungdomshus for: ”Det er rigeligt! Men det betyder også, at kommunen ikke må stå og banke dem i hovedet med regler.”
Nanna Thylstrup fra V1 Gallery på Vesterbro bakkede op om vigtigheden af rum: ”Se f.eks. Turbinehallerne, hvor Det Kongelige Teater gav nye, frie rammer at skabe teater inden for. Det kom der en masse nytænkning ud af, det var et sted, der blev taget seriøs, og det var et sted, man havde lyst til at komme.”
Nanna er en del af kulturnetværket Nus Nus, som er i tæt dialog med kommunen om byens kulturelle udvikling. Hun er enig med de øvrige fra panelet om, at bureaukratiet er en hæmsko for udviklingen, og opfordrede direkte til, at man giver mere plads til at kulturprojekter både kan hitte og floppe. Men…:”Jeg savner nogle kvalificerede bud og løsningsforslag fra de unge selv.”

Kommunens penge er borgernes penge
Pia Allerslev noterede flittigt under mødet og erklærede sig enig eller udtrykte forståelse for en stor del af de emner, der blev debatteret og problematiseret.
Dog er man i en særlig situation, når man er sat til at administrere borgernes skattekroner…”Først og fremmest må jeg understrege, at der allerede nu er mange tilbud til de unge i kommunens eksisterende huse, ” fortalte hun og uddybede, ” og jeg af alle støtter jo det frie initiativ, så ’go for it!’, hvis I sidder og har idéer og projekter. Men som kommune bliver vi nødt til at have noget at sige, når vi støtter et projekt. Det er borgernes penge, vi er sat til at administrere, så der må være et eller andet niveau af styring.”
Steffen Møller fra Yngresagen kom med et eksempel fra det virkelig liv på en let og enkel uddeling af støttekroner til de unge:”Sidste år afsatte kommunen 3 mio. kroner, som Kraftwerket administrerede uddelingen af i passende puljer. De unge kunne så at sige træde ind fra gaden og fortælle om deres projekt på deres måde og få nogle penge til at komme i gang for. Enkelt og effektivt. For meget indblanding fra kommunen dræber dynamikken..”
Samtidig var Steffen enig med Pia Allerslev i, at der eksisterer mange tilbud allerede. Han opfordrede til mere oplysning om de eksisterende tilbud og muligheder fra kommunens side.Pia Allerslev var meget positivt indstillet over for at have en permanent pulje til uddeling under en mere fri form.

Ungdomskultur er modkultur
Både fra salen og fra enkelte i panelet blev der skudt med skarpt på den såkaldte café latte-kultur og pænhed, de mener, har sneget sig ind i gadebilledet.
Nanna Thylstrup satte et andet perspektiv på det emne: ”Det må da være det rene paradis for jer unge! Café latte-kulturen skal jo skabe modkultur. Hvis ungdomskultur er noget, er det jo netop modkultur, der giver vækst ude i alle hjørnerne, hvor mainstreamkulturen ikke kommer. Husk samtidig på, at politikerne er nok de sidste, der får at vide, hvad der rør sig under overfladen! Det er jer, der må gøre noget.”
Eller som Jacob Skov formulerede det: ”Modkultur er fantastisk. For de unge handler det om at tage hele teenageværelset ud i gadebilledet og fyre den af – og så er det værste, der kan ske, at de voksne ikke bliver sure!”

Reportage fra mødet om unge og uddannelse

De unge ønsker uddannelsesforløb tilpasset den enkelte

Det Frie Gymnasiums farverige, anarkistiske og utvetydige kantine dannede 27. november ramme om Rytmisk Center, Produktionsskolen k.u.b.a og Den Rytmisk Daghøjskoles fælles dialogmøde om unge og uddannelse. Hvordan kan uddannelsessystemet struktureres, så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad er de unges forventninger til og erfaringer med uddannelsessystemet? Og har de et bud på, hvor der skal sættes ind? Disse og mange andre spørgsmål blev debatteret af det indbudte 7-mand store panel i tæt dialog med de mange unge, der var mødt op for at lytte, lære, og – ikke mindst – for at deltage i debatten.

Af: Jens Christian Madsen

Det går bedre, end man skulle tro.
Men…Arrangørerne havde inviteret Leif Pedersen, chef for Ungdomsuddannelses-vejledningen i København, til at præsentere fakta om, hvem der gennemfører ungdoms-uddannelserne, og hvem der falder fra undervejs.
”Samfundet mangler kvalificeret arbejdskraft,” indledte Leif Rasmussen og uddybede, ”og derfor har vi en målsætning om, at 85 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og 95 % i 2015.”Leif kunne vise, at måltallene allerede nu ser gode ud.
Men ved nærmere eftersyn, bliver problemets rod meget synligt.”Hvor kun 9 % af de etniske danskere falder fra en gymnasial uddannelse, er der et frafald på op mod 61 % hos de tosprogede på erhvervsfaglige ungdomsuddannelser,” forklarede han.
Slutteligt understregede Leif, at uddannelsesniveauet i København generelt er højt. Og i modsætning til, hvad man hører i medierne, kan børnene læse, skrive og regne, når de forlader Folkeskolen.

Svært at navigere i de traditionelle rammer og forventninger til uddannelse
Allerede tidligt i debatten var det tydeligt, hvad de unge, der var samlet i Det Fries kantine denne tirsdag eftermiddag, savner i uddannelsessystemet:”Det er utroligt svært at finde ud af, hvilke muligheder man har udover gymnasiet. Og samtidig taler alle om, hvor skadeligt det kan være for ens fremtid, hvis man tager et sabbatår,” som én i salen udtrykte det.
Andre af de unge gjorde opmærksom på, at langt flere nok ville gennemføre deres uddannelse, hvis de fik tid og lov til at lande på den rette hylde først.
Mette Pless fra CEFU (center for ungdomsforskning) påpegede, at der er en indbygget modstrid i de to mål, at få flest mulige igennem en uddannelse hurtigst muligt.”
Alle unge anser uddannelse for at være det eneste alternativ,” forklarede Mette, ”men måske skal vi helt overordnet stillet spørgsmålet ’hvad er en uddannelse’ for at få alle med?”
En anden Mette, Mette Trier Henten, var gestaltningen af et muligt svar på det spørgsmål.”Jeg har afsluttet Det Frie Gymnasium, går nu på teknisk skole på Julius Thomsens Plads, men starter sandsynligvis på en anden teknisk skole, hvor jeg kan blive cykelmekaniker, ” fortalte hun og udtrykte stor kritik af, at der allerede meget tidligt i Folkeskolen sættes fokus på de børnenes mulige karriere- og uddannelsesveje.
Piet Gitz-Johansen er også gået utraditionelle veje. Han vil være skuespiller.”Jeg har sammensat min egen uddannelse,” fortalte han, ”jeg tager forskellige kurser og arbejder så ved siden af for at få det til at hænge sammen. Kurserne koster jo mange penge, og der er ingen s.u., når man afviger fra de traditionelle veje i systemet.”

Hvor er de tosprogede?
Lars Rasmussen, soc.dem. medlem af Borgerrepræsentationen i København, ville gerne have debatten over til den største udfordring i uddannelsessystemet – at få de tosprogede med.”Vi bliver nødt at til at skelne mellem de ressourcestærke – altså dem, der ikke lige kan finde sig tilrette i de konventionelle rammer – og de ressourcesvage – de socialt udsatte og marginaliserede,” fremførte han.
”Det er et gigantisk problem, når 53 % af de tosprogede ikke kan læse og skrive et ordentlig dansk efter Folkeskolen.
”Tænk ud af boksen Morten Elbæk fra ArtLab har selv en broget baggrund, som starter med en uddannelse som sømand og som – trods Mortens alder på ’fortysomething’ – stadig krydres med alt fra coachingkurser til anden faglig efteruddannelse. Morten synes, at uddannelsessystemet er meget stift og forudsigeligt, Men han var ikke bleg for også at skyde med skarpt på de unge tilhørere selv:”Hvorfor sidder I her? Hvorfor tager I ikke et af jeres gymnasieår i Afrika? Gør noget andet. Tag dog ud i verden og læs og lær!”
Morten opfordrede desuden bl.a. til at få bedre teknologi på skolerne og til at oprette workzones, hvor eleverne efter den obligatoriske undervisning kan læse lektier med støtte fra coaches.

Erhvervsfaglig… Er uddannelsessystemet overhovedet i trit med erhvervslivets krav?
Da et af formålene med at få så mange igennem uddannelsessystemet som muligt, er at skabe kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet, greb Niels Valdemar Vinding fra Yngresagen tråden om, hvilke kompetencer erhvervslivet i virkeligheden efterspørger.
”Jeg er uddannet teolog, ” fortalte Niels, ”og selvom jeg kan analysere en oldgræsk tekst og læse hebraisk, er det jo ikke det, jeg får et job på en dag. Erhvervslivet efterspørger ikke de specifikke kvalifikationer, jeg har læst mig til; de efterspørger de kompetencer, jeg har fået i løbet af min studietid.”Niels argumenterede for, at en uddannelse er, hvad man selv gør det til; at sabbatår gavner den enkeltes kompetencer – og undrede sig over, hvorfor gymnasiet tager 3 år? Hvorfor ikke 4, 5 eller 6?
Leif Pedersen, som indledte debatmødet, fik det sidste ord: ”… Man træffer det rigtige valg på forskellige tidspunkter i livet.”En skarp sammenfatning af dagens hovedspor af den 56-årige uddannelseschef.

Mere debat…
Dagens debat varede 2½ time og mange emner, spor og holdninger var således oppe at vende. Som ved sidste debatmøde underholdt performancegruppen A-kompagniet i pausen.Ordstyrer Svend ”Svende” Clausen opfordrede alle til at forsætte diskussionen på bloggen ungikbh.blogspot.com.

Sidste debatmøde er torsdag den 5. december kl.14.00 ligeledes på Det Frie Gymnasium, hvor temaet er kultur.